Beskyttelse af personlige oplysninger

Databeskyttelseserklæring

Vi, CompuGroup Medical Denmark A/S (i det følgende kaldet CGM), byder dig velkommen på vores websted og takker for din interesse i vores virksomhed, produkter og tjenester. Det ligger os stærkt på sinde at beskytte dine personoplysninger, og vi ønsker, at du skal føle dig tryg, når du besøger vores websted. I det følgende vil vi forklare, hvilke oplysninger der indsamles, når du besøger vores websted, og hvilket formål de anvendes til.

Anvendelsesområde

Denne databeskyttelseserklæring gælder for webstedet tilhørende CompuGroup Medical Denmark A/S og de tilknyttede onlinetjenester tilhørende CompuGroup Medical Denmark A/S. Den gælder ikke eventuelle eksisterende links til eksterne virksomheder.

Personoplysninger

Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person; ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, en adresse eller et telefonnummer. Oplysninger, der ikke er direkte relateret til din virkelige identitet – såsom foretrukne websteder eller antal brugere på en webside – er ikke personoplysninger.

Indsamling og behandling af personoplysninger

Når du besøger vores websted, vil vores webservere som standard og af hensyn til systemsikkerheden midlertidigt gemme den anmodende enheds forbindelsesdata samt oplysninger om, hvilke websider du besøger, dato og tidspunkt for dit besøg, oplysninger om den anvendte browser og det anvendte operativsystem samt det henvisende websted, du har besøgt. Oplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer eller e-mailadresse indsamles ikke, medmindre du frit har videregivet disse oplysninger, eksempelvis i forbindelse med en kontoregistrering, en spørgeundersøgelse, udfærdigelse af en kontrakt eller anmodning om oplysninger.

Anvendelse og overførsel af personoplysninger

De personoplysninger, du giver, anvendes udelukkende til teknisk administration af websiderne og til at imødekomme dine ønsker, dvs. almindeligvis til at behandle den kontrakt, der indgås med dig, eller til at besvare en anmodning fra dig. Vi bruger også disse oplysninger til produktrelaterede undersøgelser og markedsføring, men kun hvis du har givet samtykke til det, eller hvis du – for så vidt lovgivningen tillader det – ikke har gjort indsigelse.

Hvor længe dine oplysninger opbevares, afhænger af formålet med behandlingen af dem. Vi opbevarer kun kontraktoplysninger, så længe det er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af kontrakten (du får detaljerede oplysninger ved indgåelse af kontrakten), eller hvis vi er lovmæssigt forpligtet til at opbevare dem. Oplysninger, som indsamles og behandles baseret på dit samtykke, opbevares kun, så længe dit samtykke er gyldigt.

Dine personoplysninger overføres eller sælges ikke til tredjemænd, medmindre det er påkrævet af hensyn til opfyldelse af kontrakten, eller medmindre du udtrykkeligt har givet samtykke til det. Det kan eksempelvis være nødvendigt at videregive din adresse og dine bestillingsoplysninger til vores salgs- og servicepartnere, når du afgiver en bestilling. I ordrebekræftelsen informeres du om, hvem der modtager dine oplysninger.

Information fra CGM-koncernen

CGM-selskaberne vil gerne have lov til at kontakte dig vedrørende tilbud og nyheder om CGM’s produkter og tjenester. Når du registrerer dig på vores websted, vil vi derfor bede om tilladelse til at sende dig direkte markedsføringsmateriale. Information om vigtige ændringer i forbindelse med din eksisterende kontrakt som kunde hos CGM (f.eks. nye softwareversioner) afhænger naturligvis ikke af tilladelsen til at sende markedsføringsmateriale.

Brug af cookies

“Cookies” er små filer, der gør det muligt for os at gemme bestemte oplysninger om dig som bruger på din computer, når du besøger vores websted. Cookies hjælper os med at indsamle oplysninger om brugshyppigheden og antal besøgende på vores websted og med at forbedre brugervenligheden og effektiviteten for dig som bruger. Formålet med at anvende disse cookies er at give dig den bedste vejledning og “genkende” dig, så vi kan vise dig den mest varierede internetside og nyt indhold, næste gang du besøger os. Indholdet i en cookie er begrænset til et identifikationsnummer. Navn, IP-adresse m.m. gemmes ikke. Der udarbejdes ikke en individuel profil af din brugsadfærd.

Det er også muligt at gøre brug af vores tilbud uden cookies. Du kan deaktivere lagring af cookies i din browser, begrænse brugen til visse websteder eller indstille din browser til at give dig besked, når der sendes en cookie. Du kan også slette cookies fra din computer. Vær opmærksom på, at du i så fald må forvente en begrænset visning af websiden og begrænset brugervejledning.

Brug af pixelkoder

Vores websider kan også anvende såkaldte pixelkoder, webbeacons, tomme GIF-filer eller andre teknikker (i det følgende kaldet pixelkoder) til at måle og statistisk øge brugen af og responstiden på et websted. Pixelkoder gør det muligt at tælle antallet af besøgende på visse undersider på et websted og tilbyde brandede tjenester. De hjælper os også med at fastlægge og optimere brugervenligheden på vores websted.

Google Remarketing

Dette websted kan gør brug af en remarketing-teknik tilhørende Google Inc. (i det følgende kaldet Google). Formålet med denne funktion er at vise de besøgende på et websted interessebaserede annoncer fra Googles annoncenetværk. Den besøgendes browser gemmer såkaldte “cookies”, som er små tekstfiler, på computeren. Formålet med disse cookies er at genkende dig, den besøgende, når du besøger websteder, som er en del af Googles annoncenetværk. På disse sider kan den besøgende få vist annoncer relateret til indhold fra websteder, som den besøgende tidligere har besøgt, og som anvender Googles remarketing-funktion. Ifølge Google indsamles der ingen personoplysninger i forbindelse med denne proces. Hvis du ikke ønsker at anvende Googles remarketing-funktion, kan du deaktivere den ved at gå ind på http://www.google.com/settings/ads og ændre indstillingerne. Alternativt kan du deaktivere brugen af cookies i forbindelse med interessebaseret annoncering ved at følge Network Advertising Initiatives retningslinjer: http://www.networkadvertising.org/managing/opt_out.asp.

Du kan få yderligere oplysninger om Google Remarketing og Googles privatlivspolitik her: http://www.google.com/privacy/ads/.

Links til sociale netværk

Ved at klikke på knappen “Del” videregives oplysninger til Facebook, Twitter, Pinterest, Google m.m. i USA, hvor de muligvis også opbevares. På vores websted anvendes en teknik med to klik, hvilket betyder, at knapperne deaktiveres og ikke opretter forbindelse til servere til sociale platforme ved første klik. Først efter visning af en visuel indikation, og når du har klikket en gang til, bliver du videredirigeret til det ønskede sociale netværk.

Links til tredjepartswebsteder (links)

Som operatør af http://cgm.com/dk har vi ingen indflydelse på indholdet på de tredjepartswebsteder, der linkes til. Inden der linkes til disse websteder, undersøges de grundigt. Det kan dog ikke udelukkes, at operatørerne af de respektive websider efterfølgende ændrer indholdet, således at det overtræder gældende lovgivning eller er i modstrid med vores virksomhedsfilosofi.

Hvis du klikker på links til tredjepartswebsteder, som vises på vores websted, eller følger de anførte anvisninger, kan det medføre indsamling af brugerdata. Vi har ingen kontrol over data, der indsamles med eller uden samtykke via tredjepartsannoncer eller -websteder. Som en generel regel anbefales det at læse webstedets databeskyttelsesretningslinjer, hvis du har betænkeligheder vedrørende indsamling og brug af dine oplysninger.

Sikkerhed

CGM træffer alle nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod tab eller misbrug. Dine oplysninger opbevares i et sikkert driftsmiljø, som offentligheden ikke har adgang til. I visse tilfælde krypteres dine personoplysninger med topmoderne teknologi, når de videresendes. Det betyder, at kommunikation mellem din computer og CGM’s servere foregår ved brug af en anerkendt krypteringsteknik, hvis din browser understøtter dette. Hvis du ønsker at kontakte CGM pr. mail, skal du være opmærksom på, at vi ikke kan garantere, at de sendte oplysninger beskyttes, da indholdet i mailen muligvis kan ses af tredjemand. Vi anbefaler derfor, at du sender fortrolige oplysninger med almindelig post.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger der er indsamlet om dig, ret til berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling og dataportabilitet samt ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger.

Hvis du har givet CompuGroup Medical Denmark A/S samtykke til at behandle dine oplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage med fremadvirkende kraft. Vi vil så slette alle oplysninger, der er indsamlet om dig. Nogle af dine personoplysninger kan imidlertid opbevares til regnskabsmæssige formål eller til forsvar mod juridiske krav. Disse personoplysninger vil blive gemt indtil udløbet af den lovpligtige forældelsesfrist. Hvis dette er tilfældet, vil du blive informeret herom.

Desuden har du ret til at indgive klage til den ansvarlige tilsynsmyndighed, hvis du mener, at vi ikke behandler dine personoplysninger korrekt.

Ændringer til databeskyttelseserklæringen

Vær opmærksom på, at databeskyttelseserklæringen kan blive ændret fra tid til anden. Hver version af databeskyttelseserklæringen kan identificeres ud fra datoen og versionsnummeret til sidst i dette dokument. Vi arkiverer desuden alle tidligere versioner af databeskyttelseserklæringen, så du har adgang til dem efter anmodning.

 

Ansvarlig hos CompuGroup Medical Denmark A/S 

Databeskyttelsesrådgiver

Kjeld Gandrup
CompuGroup Medical Denmark A/S
Olof Palmes Allé 44
8200 Aarhus N
databehandler.budk.dk@cgm.com

Ansvarlig tilsynsmyndighed

Den ansvarlige tilsynsmyndighed for CompuGroup Medical Denmark A/S er:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
Tlf. 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk

 

Version: 1.0
Dato: 23.04.2019